Logistic Contractor i milliardhandel med H2 Green Steel
Logistic Contractor har indgået aftale med H2 Green Steel om at bygge dele af et anlæg til produktion af grønt stål i Boden.
Aftalen omfatter en bygning på 150.000 kvadratmeter og ordreværdien beløber sig til cirka SEK 1,7 milliarder. Handlen er betinget af, at H2 Green Steel får bevilget finansiering til projektet. Ordreværdien vil først indgå i Wästbygg Gruppens ordreindgang, efter at kunden har modtaget en positiv finansieringsbeslutning.
– Vi er enormt stolte over, at H2 Green Steel har valgt os som partner i sin store satsning på at være en del af den grønne omstilling i Sverige. For os er opgaven et tydeligt bevis på den kapacitet, vi har som bygherrer af store industrianlæg, når vi efter Northvolts batterifabrik i Skellefteå nu kan skrive under på en aftale om endnu et prestigeprojekt, siger Benn Karlberg, adm. direktør i Logistic Contractor AB.
Projektstart er planlagt til efteråret 2023