Enköpings Logistikcenter, Enköping
I 2021 erhvervede LC en grund på 133.000 kvm i et industriområde lige uden for Enköping i Sverige. Her har LC udviklet og opført et logistikanlæg på ca. 80.000 kvm for Genesta Property Nordic.
Bygningen er opført, så den kan certificeres i henhold til BREEAM Excellent, og bæredygtighedsspørgsmålet har på mange måder været centralt i forbindelse med projektet. Der er blevet monteret solceller på taget, der er et udendørs fitnessanlæg, og der er gjort tiltag til at værne om den biologiske mangfoldighed omkring bygningen. Brug af genanvendte betonsokler i produktionen er endnu et skridt mod at mindske bygningens klimabelastning.