DHL, Kastrup
Byggeriet af DHL’s pakketerminal, som ligger airside i Københavns Lufthavn begyndte med, at 3.000 pæle blev slået i jorden. Herefter blev der skabt et stabilt grundlag for det 26.000 kvm store byggeri med et tilhørende parkeringsdæk på 7.000 kvm. DHL’s bygning er langt fra nogen almindelig, firkantet logistikbygning. Projektet har involveret håndtering af tre forskellige loftshøjder. Derudover er et af bygningens hjørner afrundet, hvilket har nødvendiggjort specialbestilte sandwichelementer. Bygningen indeholder også et beskyttelsesrum, hvilket stillede særlige krav til dette rum.
Inde i pakketerminalen er der et automationssystem, som håndter et stort antal pakker hver dag. Bygningen indeholder også tre separate kontorafdelinger samt et værksted med bilvask.
Ressourcer som sol, regn og grundvand skaber forudsætninger for energieffektiv drift. Der er installeret 1.900 solceller på taget med kapacitet op til 280 MWh strøm hvert år. Overskudsproduktion udledes til det almene forsyningsnet. Regnvand opsamles fra taget, hvor det føres ned i en stor tank, hvor det renses for derefter at blive brugt til toiletskyl og bilvask på anlægget. I perioder, hvor det ikke regner så meget, vil der være mulighed for at påfylde systemet fra det kommunale vandnet.
Grundvandet hjælper både med at opvarme og afkøle ejendommen gennem et såkaldt akviferlagringssystem (ATES). I forbindelse med jordarbejdet er der boret huller i jorden på de steder, hvor grundvandet pumpes op. På den koldere del af året anvendes vandet til varmeproduktion via et varmepumpeanlæg med supplering af fjernvarme, når temperaturen kryber alt for langt ned. Om sommeren bidrager grundvandet til bygningens komfortkøling. Grundvandet cirkuleres i et lukket system og pumpes tilbage ned i jorden, når det er brugt.